The industrialized mindset

The industrialized mindset, eller på dansk det industrialiserede tankesæt, anser jeg som et helt grundlæggende et af slagsen. Kender man til det, er man i stand til at forstå hvorfor det kontemporære menneske agerer og kommunikerer som det gør.

For en langt mere detaljeret gennemgang af teorien om det industrialiserede tankesæt henvises der til min videnskabelige rapport ”On The Industrialization Of The Human Mind – Critical analysis of the dominant mindset of the contemporary world, of its effect on society and of future perspectives”, publiceret i 2014, som dog ikke er frit tilgængelig på internettet i øjeblikket.

 

Introduktion 

Dette er en kort beskrivelse af en videnskabelig teori om et dominerende tankesæt, observerbart blandt nutidens mennesker. Argumentet om at lige netop dette tankesæt er det dominerende, bakkes op af talrige observationer af dagligdags-, politisk- og økonomisk/markedsføringsmæssig retorik. Teorien argumenterer for, at de store miljø-, ressourcemæssige-, økonomiske- og mentale kriser menneskeheden står konfronteret over for, kan forstås og forklares ud fra deres fælles forbindelse til det industrialiserede tankesæt. Ifølge teorien finder det kontemporære menneske inspiration til dets adfærd og ytringer fra tankesættet. Teorien argumenterer også for, at tankesættet overordnet set er irrationelt og fører til kunstige og ubæredygtige tendenser og fænomener. En klar definition af tankesættet og dets typiske mønstre for tankegang og adfærd fører til en teoretisk ramme, som så igen kan bruges til at forklare menneskets nuværende ubæredygtige levevis.

Arten Homo sapiens, eller mennesket, er en social dyreart som ofte lever i grupper, og hvis medlemmer går op i social status og andre medlemmers meninger. Vi kan slå dette fast via vores nuværende etablerede viden fra studier om sociologi og antropologi. Som et resultat af dette er der ofte en tendens til, at store grupper af menneskelige befolkninger adopterer et fælles tankesæt. Oxford Dictionaries *1 definerer navneordet ’tankesæt’ som ”the established set of attitudes held by someone”. I tilfældet med det industrialiserede tankesæt dækker dette over en meget stor gruppe mennesker, ja faktisk store dele af den samlede befolkning i de industrialiserede vestlige lande. Tilstedeværelsen af et fælles tankesæt fører til en række af typiske mønstre for tankegang og adfærd. Det fører således også til en særegen diskurs og kultur. Det industrialiserede tankesæt dominerer og påvirker, på godt og ondt, nutidens politiske og økonomiske tankegang.

 

Karakteristik af tankesættet 

Tankesættet er opstået som resultat af gradvise og evolutionære ændringer af samfundet, herunder opståede historiske perioder som den industrielle revolution og starten af den moderne æra. Det industrialiserede tankesæt involverer en besættelse af ideen om det entydigt gode ved industrialisering, forbrug og økonomisk vækst. 4 grundlæggende søjler former tankesættet:

 

  1. Anerkendelsen og forståelsen af at universet er evolutionært og dynamisk
  2. Udpræget positivisme og tro på at videnskab og videnskabelig planlægning kan føre menneskeheden til alt tænkeligt
  3. Manisk besættelse af emner som forbrug, vækst og en tilstedeværelse af en tro på muligheden for at skabe evig økonomisk vækst
  4. Antropocentrisk verdenssyn

 

Man bør anskue jorden, og herunder menneskets nuværende samfund, som værende placeret på toppen af 4 søjler. Når vi analyserer disse søjler finder vi, at flere af dem bærer præg af at være skrøbelige, ubæredygtige og fulde af revner. Med mindre vi ønsker et katastrofalt kollaps af verden og vores menneskelige samfund, er det altså nødvendigt at foretage et kritisk gennemsyn af søjlerne.

 

Søjle 1

Søjle 1 er på ingen måde ubæredygtig eller irrationel. Forståelsen af at universet er evolutionært og dynamisk kan blandt andet føres tilbage til Charles Darwin og hans videnskabelige værk ”On the Origin of Species” fra 1859. I dette foreslog han at arter udvikler sig over tid i en proces der på engelsk kaldes natural selection. Som en konsekvens af jordens begrænsede mængde af ressourcer er der en evig kamp mellem jordens arter og organismer for overlevelse. De der tilpasser sig bedst har den højeste chance for at overleve og derved føre sine gener videre til næste generation. Vi ved i dag at alle arter på jorden har udviklet sig via et fælles udgangspunkt. Evolutionær teori er i dag en af de mest fundamentale teorier inden for videnskaben og benyttes inden for stort set alle videnskabelige felter. Med hensyn til dynamik kan nævnes flere århundreders videnskabelige fremskridt som blandt andet har ført til vores viden om kontinenternes bevægelse, på engelsk defineret som continental drift. Over ufattelige mængder af tid har kontinenterne været i bevægelse, for nu at være placeret hvor de er den dag i dag. I modsætning til tidligere tiders religiøst betingede statiske verdenssyn ved vi i dag at fænomener og begivenheder sker tilfældigt og dynamisk, og altså ikke, som beskrevet i de eventyrlige fortællinger i de religiøse tekster, som et resultat af en større overordnet mening.

 

Søjle 2

Søjle 2 er i udgangspunktet hverken ubæredygtig eller irrationel. Menneskeheden oplevede massive fremskridt inden for produktion og medicinske standarder som et resultat af den industrielle revolution og dens mange afledte effekter. Det er her fra vi kan forklare noget af den store positivisme som er så fundamental en del af det industrialiserede tankesæt. At have en positiv og optimistisk tro på videnskabelige fremskridt er på ingen måde irrationelt, men det kan vise sig at være ubæredygtigt hvis man som konsekvens af dette, via videnskabelige planlægningsmetoder som samlebåndsarbejde, skaber masseproduktion af varer der forurener og ødelægger jordens økosystemer.

 

Søjle 3

Søjle 3 er ubæredygtig og irrationel i dens maniske fokus på forbrug som et middel til at skabe en bedre verden, uden samtidig at tage hensyn til hvordan dette forbrug påvirker jordens økosystemer. Henry Ford var pioner inden for brugen af videnskabelig planlægning og masseproduktion på sine fabrikker i Detroit, USA, i starten af det 20’ende århundrede. Siden den gang har mennesket formået at optimere produktionsprocesserne yderligere, og det har ført til det faktum at produktionsfirmaer står klar med massive mængder af produkter der bare skal sælges. Det har ført til forbrugerisme, et ændret syn på økonomi og endelig er der opstået nye industrier, såsom marketings- og reklameindustrierne. Menneskets sind er blevet fundamentalt ændret, og der er opstået en manisk besættelse af forbrug. I firmaers iver efter at skabe evig økonomisk vækst benyttes der ofte irrationelle strategier såsom planlagt forældelse.

 

Søjle 4

Søjle 4 er ubæredygtig og irrationel i dens ubegrundede tro på at alt er centreret omkring den menneskelige art, og at alle andre arter er underlegne. Tilstedeværelsen af antropocentrisk verdenssyn er på ingen måde et nyt fænomen. Mennesket har historisk haft en tendens til at anskue universet ud fra et menneskecentreret perspektiv hvor jorden var i centrum. Vi ved nu at dette er en forfejlet tankegang. Jorden er bare en planet blandt en nærmest uendelig mængde af andre, i et univers som er nærmest uendelig stort. Mennesket har også altid haft en tendens til at anskue andre dyrearter som værende i en anden kategori end mennesker, og som værende mindre værd. Vi ved nu at også dette er en forfejlet tankegang. Mennesket er en dyreart med samme fælles evolutionære udgangspunkt som alle andre dyrearter på jorden. Tilstedeværelsen af et fortsat antropocentrisk verdenssyn er derfor et paradoks som kan forklares via religioners fortsatte indflydelse, samt via tilstedeværelsen af industrielt landbrug hvor dyr anskues som ’produkter’ i stedet for levende individer, hvis ene formål det er at skabe økonomisk vækst.

 

Hvordan tankesættet påvirker samfundsmæssige emner 

Økonomi

Diskurs

Med hensyn til økonomi har det industrialiserede tankesæt skabt en diskurs hvor der efter finanskrisens udbrud i 2008 retorisk har været fokus på at ”sætte gang i hjulene” og ”få gang i væksten” – retoriske klicheer med tydelige metaforiske referencer til samlebåndstankegang. I stedet for at kritisere bankdirektørers alt for optimistiske og hensynsløse adfærd, som Rangvid rapporten *2 ellers opfordrede til, har der kørt en hetz mod arbejdsløse, og en politisk kamp for at sænke selskabsskatterne. Diskursen foreskriver at de multinationale selskaber således skulle få lyst til at drive virksomhed i Danmark og producere deres produkter. Der er i denne diskurs ingen hensyntagen til om de produkter der produceres bidrager positivt til verdens økosystemer og miljøet, og ingen hensyntagen til det faktum at for meget ”gang i hjulene” var årsagen til at krisen ramte i første omgang. I det hele taget er der opstået en diskurs hvor mennesker anskues som let udskiftelige maskindele, hvis største opgave det er at finde et job og tage del i ’det store samlebånd’, hvilket samfundet som helhed har udviklet sig til. De fleste mennesker ønsker også at arbejde. Det bliver dog stadig sværere at finde jobs i en verden som er på vej til at blive fuldautomatiseret.

Kultur

Det industrialiserede tankesæt har skabt en kultur hvor mennesker anser hinanden mere som ’forbrugere’ end ’borgere’. Forbrug hyldes i stor stil. En klar tendens til at leve over evne, på lånte penge, er således opstået. Det er blevet normalt at folk forgælder sig på bizar vis. Også private virksomheder og banker overforbruger. Og så er der den spøjse tendens til at mennesker udviser social status via købte mærkevarer. Det er en proces som marketingindustrien ansporer til. Produktionsfirmaer har også påtaget sig irrationelle og bizarre strategier i deres iver efter at optimere deres indtjening og skabe ’evig økonomisk vækst’. Det ses tydeligt når planlagt forældelse er en integreret del af firmaers produktionsproces.

 

Natur og miljø

Diskurs

Med hensyn til natur og miljø er der på grund af det industrialiserede tankesæt opstået en diskurs hvor der argumenteres for at mennesket har ret og pligt til at domesticere og tage kontrol over hver en kvadratmeter af jordens overflade, for på den vis at skabe vækst.

Kultur

Naturligvis har dette ført til en række negative konsekvenser. Tab af vild natur, massiv udryddelse af andre dyrearter, forværring af det globale klima samt øget udledning af drivhusgasser og anden forurening. Mennesket har påtaget sig en kultur og levevis som inden for videnskaben ofte karakteriseres som parasitagtig. Det har intet med et had over for den menneskelige art at gøre når man ytrer sådan nogle sammenligninger. Det er snarere en nøgtern konstatering af menneskets nuværende ubæredygtige levevis.

 

Forholdet til andre dyrearter

Diskurs

Det industrialiserede tankesæt har ført til en bizar fortsat distancering og benægtelse af at mennesket er en dyreart. Mennesket argumenterer ofte for at der er mennesker og der er dyr, når sandheden er at der er mennesker og andre dyr. Argumentet synes altid at være det samme, nemlig at mennesket er den mest intelligente og avancerede art. Dette er dog et typisk eksempel på artsisme. Her udviser mennesket en særlig præference for artens egne egenskaber og træk frem for andre arters. I dette tilfælde vægtes evnen til at tænke abstrakt højere end andre evner.

Kultur

Tilstedeværelsen af artsisme betyder at dyrearter i det intense industrielle landbrug behandles som produkter frem for tænkende individer, samt at sadistiske spektakler som tyrefægtning fortsat finder sted.

 

Religion og overtro

Diskurs

Det industrialiserede tankesæt er grundlæggende baseret på et fundament af positivisme. Således ligger det op til tanken om at det er muligt at skabe evig økonomisk vækst. Alligevel lever et flertal af verdens befolkning under usle vilkår. Når mennesker har det hårdt, har de en tendens til at søge mod religion og overtro som giver dem lette svar på livets store spørgsmål. Mennesker har også ofte svært ved at navigere i den kaotiske verden vi lever i. Den etablerede videnskab har vist at alt sker dynamisk, tilfældigt og tilsyneladende uden en større grundlæggende mening. Mennesker ønsker ofte at finde en mening med alt, og derfor benægtes det ofte at universet er evolutionært og dynamisk.

Kultur

At religion og overtro fortsat spiller store roller i dagens verden er farlige tendenser. De større religioner er i deres basale konstruktioner fundamentalistiske i og med de opererer med endegyldige sandheder. Når modsatrettede endegyldige sandheder kolliderer, skabes kimen til endeløse konflikter, som dem der ofte ses mellem tilhængere af forskellige religioner.

Videnskab er som konstruktion skruet fundamentalt anderledes sammen. Her opereres der ikke med endegyldige sandheder, og ethvert argument skal bakkes op af beviser.

 

Perspektiver for fremtiden 

Tag ikke fejl, industriel produktion og den moderne æra har ført til en verden af overflod på grund af menneskets massive videnskabelige fremskridt. Verden som helhed er forbedret markant over de sidste århundreder. Det faktum at vi nu er i stand til at producere produkter så effektivt som vi kan er på alle måder fremragende. Vi er i stand til at gøre det på grund af fremskridt inden for vores videnskabelige forståelse. Videnskab og teknologi er vejen frem. Rationalitet er vejen frem. Problemet er at vores nuværende samfund langt fra er rationelt. Mennesket lever på en måde der er på kollisionskurs med alt fornuft. Mennesket lever over evne. Det mest sandsynlige scenarie er at mennesket gradvist omstiller sig til en mere grøn og bæredygtig levevis. Spørgsmålet er så om den gradvise omstilling går hurtig nok, eller om der vil opstå for store ødelæggelser inden. Det industrialiserede tankesæt er et irrationelt og ubæredygtigt tankesæt som ikke bidrager med brugbare løsninger til det 21’ende århundredes udfordringer.

 


 

Kilder

*1 Oxford Dictionaries, “mindset”, Oxford Dictionaries, http://www.oxforddictionaries.com/definition/english/mindset

*2 Ministry of Business and Growth Denmark, The financial crisis in Denmark – causes, consequences and lessons, Ministry of Business and Growth Denmark, 2013 http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-publikationer/18-09-13-rapport-fra-udvalget-om-finanskrisens-aarsager/conclusions-and-recommendations-170913.ashx