Artificial economic dynamics

Det industrialiserede tankesæt involverer en besættelse af emner som forbrug og vækst. Det fører også til en forfejlet tro på at det er muligt at skabe evig økonomisk vækst, via de begrænsede mængder af ressourcer der er til stede på jorden. Tankesættet har ført til det samfund vi kender i dag – et samfund præget af forbrugerisme. Følgende spørgsmål bør i den forbindelse tages op til overvejelse: Hvor rationelle er de processer der er associeret med forbrugerisme? Her tænkes der fx på firmaers benyttelse af strategiske processer som planlagt forældelse. Svaret er, at disse processer på ingen måde er rationelle.

For en langt mere detaljeret gennemgang af teorien om det industrialiserede tankesæt, samt teorien om artificial economic dynamics, henvises der til min videnskabelige rapport ”On The Industrialization Of The Human Mind – Critical analysis of the dominant mindset of the contemporary world, of its effect on society and of future perspectives”, publiceret i 2014, som dog ikke er frit tilgængelig på internettet i øjeblikket.

 

Introduktion

Planlagt forældelse, samt andre tæt beslægtede økonomiske processer, kan forklares teoretisk via teorien om artificial economic dynamics, på dansk kaldet kunstig økonomisk dynamik. Teorien involverer en proces hvor firmaer tilskynder til øget forbrug via skabelsen af kunstige dynamiske hændelser. Teorien er et produkt af det industrialiserede tankesæt, da firmaer benytter sig af det i deres iver efter at skabe evig økonomisk vækst, uden hensyntagen til at denne vækst eventuelt fører til unødvendigt spild af ressourcer. Teorien er også et produkt af det industrialiserede tankesæt via dens intime tilknytning til emnet om dynamik. Et kendetegn ved den involverede proces er at benyttelsen af den oftest fører til bizarre resultater. Teorien foreslår følgende:

 

Verden og universet er dynamiske og er konstant i forandring. For firmaer betyder dette, at de er tvunget til konstant at være omstillingsparate for at tilfredsstille de skiftende krav fra de såkaldte forbrugere
Det altoverskyggende mål for firmaer er konstant at skabe, eller eventuelt forbedre, overskud
I firmaers iver efter konstante overskud tilfører de kunstig dynamik til markedet

 

Det er værd at forklare punkt 3 lidt nærmere. For hvad er naturlig dynamik, og hvad er kunstig dynamik? Naturlig dynamik er fx det der skaber eksistensgrundlag for forsikringsselskaber. Hele deres forretningsmodel er baseret på at vi befinder os i et univers og en verden hvor der er risiko for dynamiske og utilsigtede hændelser og ulykker. Et andet eksempel på naturlig dynamik er når produktionsfirmaer udvikler et helt nyt og innovativt produkt. Dette vil ofte anspore til øget forbrug, da mange vil føle et behov for at købe produktet. Hvis en person ved et uheld ødelægger et købt produkt, er der også sket en dynamisk hændelse som giver anledning til at det erstattes via et nyt, hvorefter der igen forbruges. Kunstig dynamik, på den anden side, er fx observerbart når firmaer benytter sig af planlagt forældelse. Det er en velkendt strategi hvor produkter designes til at gå i stykker af sig selv efter en vis mængde tid i brug. Et andet tænkt eksempel på kunstig dynamik ville være hvis et forsikringsselskab selv forårsagede ulykker, for der efter at skyde skylden for disse ulykker på kriminelle, med det formål at tilskynde borgere til at tegne flere forsikringer. Et andet reelt og konkret eksempel på kunstig dynamik er ved benyttelsen af false flag operations. Det er operationer udført af fx militær og regeringer, med det formål at få det til at fremstå som om at det er en anden gruppe eller et andet lands militær der har udført operationen, for på den måde at tilskynde til en ønsket udvikling.

 

Eksempler på kunstig økonomisk dynamik

Et helt konkret eksempel på kunstig økonomisk dynamik er planlagt forældelse. Forestil dig at du netop har købt en ny computer. For at du for alvor kan udløse computerens fulde potentiale som et tekstbehandlings-monster skal du dog også købe en printer. I den forbindelse kan du opleve nogle unødvendige udfordringer. Det er nemlig velkendt at flere printerfabrikanter indsætter chips i deres printere med det ene formål at få dem til at stoppe med at virke efter en vis mængde tid i brug. *1 Det er yderst bizart når man tænker nærmere over det. Her har vi et højteknologisk samfund, som dog i dag er så irrationelt i dets besættelse af vækst og forbrug, at firmaer skaber produkter der går i stykker af sig selv for at anspore til øget forbrug. Tænk over det et øjeblik – igen, det er bizart. Det er et klassisk eksempel på planlagt forældelse, men der er talrige andre. Årsagen til at firmaer benytter sig af strategien er klokkeklar; de ønsker konstant at anspore til øget forbrug og at skabe økonomisk vækst. Planlagt forældelse er ikke en konspirationsteori uden hold i virkeligheden, som mange folk ellers fejlagtigt tror. Strategien kan føres tilbage til et dokument, publiceret i 1932, med titlen Ending the Depression Through Planned Obsolescence af Bernard London. *2 Dokumentet kaldte på implementering af forældelse på forbrugerprodukter, med det formål at stimulere og tilskynde til øget forbrug. Typisk for ideerne associeret med det industrialiserede tankesæt argumenterede dokumentet for at ”Factories, warehouses, and fields are still intact and are ready to produce in unlimited quantities”, fuldstændig uden hensyntagen til de negative konsekvenser ved overforbrug. Det skal dog understreges at dokumentet som sagt blev publiceret i 1932, altså i en tid hvor emner om forurening og spild af ressourcer endnu ikke var tilstrækkeligt belyst. Vi skal derfor ikke kritisere dette omtalte dokument. Vi skal snarere kritisere den fortsatte benyttelse af planlagt forældelse af firmaer i dag, nu hvor vi er oplyste om problemerne ved overforbrug. Planlagt forældelse fører nemlig til overforbrug. Enorme bjerge af elektronisk affald tårner sig i disse år op i fattige 3. verdenslande hvor desperate og fattige indfødte ofte febrilske forsøger at indsamle rester af værdifulde metaller fra elektronikprodukterne. Man bør også kritisere såkaldte marketing ’guruer’ som fx Philip Kotler der opstemt argumenterer til fordel for benyttelse af planlagt forældelse ”Much so-called planned obsolescence is the working of the competitive and technological forces in a free society – forces that lead to ever-improving goods and services”. *3 Philip Kotler skal da selvfølgelig have lov til at omtale planlagt forældelse som et positivt bidrag til vores verden. Problemet er dog at han fuldstændig misser den åbenlyse forbindelse mellem planlagt forældelse og de massive problemer med klimaforandringer, forurening og massive spild af ressourcer vi så længe har kendt til. Det er tankevækkende at en af verdens såkaldte autoriteter inden for marketing omtaler en så ubæredygtig strategi på så positiv vis.

Et andet eksempel på kunstig økonomisk dynamik er i forbindelse med nyhedsmedier, TV stationer og sladderblade. Disse firmaers produkt er ’nyheder’. Problemet for dem er, at der ikke altid er tilstrækkeligt med sensationshistorier at berette omkring, og da slet ikke hvis man driver en 24 timers nyhedskanal. Dette problem ‘løser’ de ofte ved selv at generere dynamiske hændelser, eller ved at overdrive visse historiers nyhedsværdi. Vi så i sagen med News of the World fra 2011 hvordan dette britiske sladderblad havde benyttet sig af tvivlsomme strategier, som fx via aflytning af telefoner, med det formål, at generere sensationshistorier. Med andre ord skabte firmaet kunstige dynamiske hændelser. Mere eller mindre det samme skete i Danmark i 2014, hvor Se Og Hør via benyttelsen af deres inside kilde i Nets kunne monitorere kendte og kongeliges forbrug af kreditkort. På den måde var de i stand til at generere dynamiske hændelser som de kunne berette om, for på den måde at forsøge at forbedre deres indtjening. Endelig er der eksemplet med 24 timers nyhedskanaler som har en tendens til ofte at køre store bjælker med ’BREAKING’ status. De gør det så ofte at selv små sager ender med at blive kørt op til det helt store. Det får nyhedskanalerne til at fremstå useriøse.

Et sidste eksempel på kunstig økonomisk dynamik kan observeres i forbindelse med marketingkampagner. Marketingkampagner er ikke nødvendigvis eksempler på kunstig økonomisk dynamik, fx vil en reklame der på redelig vis argumenterer for fordelene i at købe et konkret produkt ikke falde ind under kategorien. Der er dog masser af eksempler på marketingkampagner der emmer af kunstig økonomisk dynamik. Tag fx denne kampagne fra Elgiganten. *4 I 2013 annoncerede Elgiganten i en pressemeddelelse at de havde lanceret et nyt logo. Sammen med pressemeddelelsen fulgte også en række reklamer hvor hovedargumentet var at man som såkaldt forbruger skulle komme forbi den nærmeste Elgiganten og forbruge, simpelthen fordi et nyt logo var lanceret. Elgiganten lagde ikke en gang skjul på at det kun var logoet der var ændret – priserne var tilsyneladende stadig de samme lave de altid havde været. At argumentere for øget forbrug på grund af et nyt logo er ganske enkelt for sølle. Det er faktisk bizart. Her har vi altså endnu et eksempel på hvordan et firma går ind og skaber en kunstig dynamisk hændelse med det formål at tilskynde til øget forbrug. Noget af det samme ses når butikker synes at holde ‘fødselsdag’ flere gange om året, for på den måde at tilskynde de såkaldte forbrugere til øget forbrug.

 

Perspektiver for fremtiden 

Som borger bør man forholde sig kritisk over for firmaers salgsargumenter og generelle retorik. Hvis der tilskyndes til at forbruge, bør man spørge sig selv om hvorvidt det nu også er strengt nødvendigt. Hvis man konsekvent omtales som ’forbruger’ i stedet for ’borger’ bør man forholde sig skeptisk. Artificial economic dynamics, eller kunstig økonomisk dynamik, er observerbart i stor stil, og det fører, som denne artikel har vist, til bizarre resultater. Hvis vi skal have en mere rationel verden kræver det at vi alle gør op med disse former for irrationelle strategier.

 

 

Kilder

*1 Cosima Dannoritzer, ”The Light Bulb Conspiracy”, Cosima Dannoritzer, 2010

*2 London Bernard, Ending the depression through planned obsolescence, Bernard London, 1932 http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/27/London_%281932%29_Ending_the_depression_through_planned_obsolescence.pdf

*3 The Economist, “Idea Planned obsolescence”, The Economist, http://www.economist.com/node/13354332

*4 Elgiganten, “Elgiganten får nyt logo”, Elgiganten, 2013 http://pressroom.elgiganten.dk/pressreleases/elgiganten-skifter-logo-beholder-de-lave-priser-911469?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=Subscription&utm_content=pressrelease