Opgøret med landbruget skal tages, hvis vi vil løse klimakrisen. Jo længere vi venter, jo mere dramatisk bliver konfrontationen.
Danmark er indehaver af den tvivlsomme ære, at være et af verdens mest opdyrkede lande. Faktisk er over 61%1 af landets areal opdyrket, og heraf er 93% af jorden under plov. Det svarer til 57% af Danmarks samlede areal. Det mest forbløffende er velsagtens, at der på 80% af dette areal udelukkende dyrkes foder til husdyr, og at der på trods af denne enorme produktion stadig beslaglægges et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland, Bornholm og Falster tilsammen til foderproduktion af soja.
At der dyrkes så meget husdyrfoder i Danmark, samt beslaglægges arealer på den anden side af kloden, bør ikke komme som en overraskelse. Der “produceres” trods alt over 30 millioner grise årligt2. I et land med en befolkning på under 6 millioner mennesker, vel at mærke.
Videnskaben taler samtidig sit eget tydelige sprog: Landbruget er en markant negativ bidragsyder til klimakrisen. I Danmark bidrager det med 22% af den samlede udledning af drivhusgasser3. Det beretter interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer selv.
Tallene er alarmerende. Af åbenlyse årsager hæmmes klimaet, naturen og biodiversiteten af tingenes nuværende tilstand. Der har i årevis ikke været reel videnskabelig debat om hvorvidt menneskeskabte klimaforandringer finder sted. Alligevel trives pseudovidenskaben og konspirationsteorierne fortsat på den yderste højrefløj. Alt imens at jorden allerede nu i bogstaveligste forstand står i flammer. Jo da, det er varmt igen i år. Og det er kun begyndelsen.
Så hvad skal vi gøre? Jo, ser du, vi skal stoppe med at danse rundt om den varme grød, og i stedet få taget opgøret med landbruget. Absolut intet indikerer, at den nuværende industrielle landbrugsproduktion er kompatibel med tidens udfordringer, og at den kommer til at spille en afgørende rolle i fremtiden. I stedet peger udviklingen på en fremtidig plantebaseret produktion, og på et fremtidigt marked hvor Danmark vil kunne tjene flere penge på et strategisk sats på kvalitet frem for kvantitet. Så skal vi ikke bare komme i gang?
“Landbruget er en markant negativ bidragsyder til klimakrisen. I Danmark bidrager det med 22% af den samlede udledning af drivhusgasser”
Det afgørende er at få sænket landbrugsarealet markant
Et helt centralt punkt for det nødvendige opgør med landbruget er uden tvivl, at få sænket det opdyrkede areal. Markant. Landbruget ved det i øvrigt også godt selv. I 2019 gik Landbrug & Fødevarer således sammen med Danmarks Naturfredningsforening om et udspil, om omlægning af 100.000 hektar landbrugsjord til natur4. Skriften er således på væggen. Selv for dem. Desværre er der endnu ikke sket det store, og virkeligheden er også, at der skal langt mere end det til.
Vi bør i øvrigt her til lands være flove over, hvordan vi i årevis har ladet landbruget fylde så meget. Man skal være godt betalt af landbrugslobbyen for uden kvaler at påstå, at det da er helt i orden at beslaglægge over 61% af et lands areal til landbrug. Argumenterne fra bondepartierne er velkendte, samt ikke mindst lette at modbevise. Det påstås for eksempel typisk, at produktionen af kød blot ville flytte til udlandet, hvis den blev nedlagt i Danmark. For det første er det kun få der argumenterer for en komplet og øjeblikkelig nedlæggelse. Kraftige reduktioner, klart, men ikke det andet scenarie. Endvidere er videnskaben klar: Vi bliver alle nødt til at skære drastisk ned på kødproduktionen verden over, og det vil samtlige lande med tiden tvinges til at forholde sig til. Der er derfor strategiske fordele ved at omlægge landbruget nu, frem for senere. Toget kører altså nu – skal I med?
Landbruget fylder for meget i Danmark, og landskabet er præget af monokulturmarker. Foto: Pixabay
Der er ikke meget Morten Korch og idyl over landbruget i dag
Visse danskere har fortsat en romantisk forestilling om landbruget, og idylliserer fortællingen om den lokale bonde rundt om hjørnet, som stilfærdigt kører rundt og pløjer sin mark i venskabeligt fællesskab med sine heste. Der er dog ikke meget Morten Korch over dagens landbrug. Det er intensivt og støjende, og det domineres af tonstunge køretøjer, som det meste af året kører rundt og gør landevejene usikre.
Der er ikke meget idyl over dagligt at støde på gigantiske gyllespredere, med dryppende slanger hængende ud fra alle sider. Det er ej heller synderligt behageligt at konstatere, at der store dele af året lugter så intenst af ammoniak og afføring “ude på landet”, at ens næse næsten ryger af. Alligevel er der i befolkningen opstået en fasttømret fortælling om, at “sådan er det jo bare ude på landet”.
Folk der er bosiddende i nærheden af svinefabrikker, finder det ej heller tiltalende i tide og utide, at være tvunget til at finde børster og rengøringsmidler frem, så deres huse kan skures rene for den omfattende algevækst, som den intensive landbrugsproduktion medfører. At helbredet endvidere forværres, er naturligvis ej heller noget der anskues som idyllisk.
“Der er dog ikke meget Morten Korch over dagens landbrug. Det er intensivt og støjende, og det domineres af tonstunge køretøjer, som det meste af året kører rundt og gør landevejene usikre”
Ulovlig, infantil og voldelig opførsel fra landbruget
Det er dog langt fra alle danskere der idylliserer landbruget. Der er næppe den store tvivl om, at mange danskere er trætte af branchens dårligdomme. At de gigantiske landbrugskøretøjer i store dele af året gør det svært at komme frem på landevejene, får ofte sindene i kog, og naboer til svinefarme er af åbenlyse årsager ofte oppe i det røde felt, når farmene får lov at udvide.
Landbruget selv gør det ofte svært at holde med dem. Se blot på de voldelige optøjer i Holland5, hvor lokale “Jens Hansen”-typer over flere omgange med fuldt overlæg har valgt at køre ind i politiet med deres traktorer. Ganske enkelt fordi, at ny lovgivning ikke helt er faldet i deres smag. Den slags uacceptabel og infantil opførsel bør ingen kunne støtte op om. Visse danske partier vil dog utvivlsomt gøre det alligevel. Så langt ude er situationen.
Danskerne efterspørger i stigende omfang adgang til vild natur, men landbruget sætter en dæmper på glæderne. Foto: Pixabay
Danskerne efterspørger natur
En markant bevægelse finder i disse år sted, hvor danskerne søger mod naturen og friluftssyslerne. Problemet er, at det for det meste er svært at realisere ønsket om at opleve idyllisk og storslået natur her til lands. Naturen i Danmark er nemlig alt for fragmenteret, svært tilgængelig samt alt for begrænset på grund af den ekstremt intensive landbrugsproduktion.
Ser man på Danmark fra oven, eller blot tjekker en korttjeneste som Google Maps ud, så efterlades man med en dårlig smag i munden. Hurtigt går det nemlig op for en, at landet er præget af endeløse rækker af monokulturmarker. Kun de gyseligt udseende gyllebeholdere, samt ofte faldefærdige gamle svinefabrikker, skaber adspredelse i landskabet. I en artikel i Weekendavisen omtalte Christian Bennike for nyligt Danmark som værende “et grimt land”6, og det er svært at være uenig.
Men nå ja, tag nu ikke fejl. Danmark har skam potentialet for fed natur, og den findes da også i små lommer hist og pist. Et opgør med landbruget er dog nødvendigt, såfremt der for alvor skal skabes noget attraktiv natur. Til glæde for naturen selv, de truede dyrearter samt naturligvis også for de naturhungrende danskere.
“Ser man på Danmark fra oven, eller blot tjekker en korttjeneste som Google Maps ud, så efterlades man med en dårlig smag i munden. Hurtigt går det nemlig op for en, at landet er præget af endeløse rækker af monokulturmarker”
Dansen om den varme grød kan ikke fortsætte – løsninger ligger lige for
Klimakrisen er enorm. Allerede nu er det umuligt at ignorere, hvordan verden i bogstaveligste forstand står i flammer, og at der årligt sættes varmerekorder på stribe. Biodiversitetskrisen er samtidig utvetydig, og forskerne taler om jordens sjette masseudryddelse7.
Ingen argumenterer for, at løsningerne på disse kriser er enkle. Vi ved dog hvad der skal til. Et markant opgør med landbruget skal tages, og en omfattende omlægning skal finde sted. Jo længere der går inden opgøret tages, jo mere dramatisk bliver den endelige konfrontation.
Professor Peter Birch Sørensen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, som er tidligere overvismand, samt formand for Klimarådet, udtalte følgende til Politiken d. 30. august 2020: ”Fra et klima- og miljøsynspunkt er der brug for øgede arealer til skovrejsning og beskyttelse af vigtige biotoper. Det forudsætter, at landbrugsproduktionen beslaglægger mindre plads, og det vil kræve en omlægning fra animalsk over mod plantebaseret fødevareproduktion.”8
Kort forinden havde Claus Felby, professor og vicepræsident for Novo Nordisk Fonden, udtalt følgende d. 7. juli 2020 til Videnskab.dk: ”Det hænger ikke sammen, at vi fortsætter med at have så stor en husdyrproduktion, som vi har i dag. Vi er nødt til at finde plantebaserede alternativer, og det går alt for langsomt. Vi skal hellere starte i dag end i morgen.”9
Vi står i en situation hvor videnskaben er klar, men hvor politikerne fortsat er berøringsangste over for landbruget. Måske skyldes det en frygt for, at det danske landbrug på samme vis som det hollandske vil ty til infantile og voldelige metoder, som observeret ved de nylige optøjer i Holland. Måske er de bange for at blive beskyldt for såkaldt “landbrugsbashing”. Uanset hvad, så må videnskaben og fornuften trods alt trumfe i sidste ende. Og hvis ikke, så er der i hvert fald lagt i kakkelovnen til en varm fremtid. Kom ikke efterfølgende og sig, at I ikke havde muligheden for at gøre noget.
Kilder og referencer
1 – Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse, “SÅDAN LIGGER LANDET… – tal om landbruget 2017″, https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MOF/bilag/281/1858307.pdf
2 – Dyrenes Beskyttelse, “Danmark har verdensrekord i grise”, https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/danmark-har-verdensrekord-i-grise
3 – Landbrug & Fødevarer, “Hvad er CO2?”, https://lf.dk/viden-om/klima/hvad-er-co2
4 – DR, “Naturvenner og landbruget går sammen om klima- og naturudspil”, https://www.dr.dk/nyheder/politik/naturvenner-og-landbruget-gar-sammen-om-klima-og-naturudspil
5 – Information, “Massivt oprør i Holland mod strammere miljøkrav til landbruget”, https://www.information.dk/udland/2022/07/massivt-oproer-holland-strammere-miljoekrav-landbruget
6 – Weekendavisen, “Et grimt land”, https://www.weekendavisen.dk/2022-27/kultur/et-grimt-land
7 – Ceballos, Gerardo; R. Erlich, Paul; D. Barnosky, Anthony; Garcia, Andrés; M. Pringle, Robert; M. Palmer, Todd (19. juni, 2015). Accelerated modern human–induced species losses: Entering the sixth mass extinction. Science Advances. https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.1400253
8 – Politiken, “Peter Birch Sørensen: Dansk landbrug står over for afgørende klimavalg”, https://politiken.dk/indland/art7904150/Dansk-landbrug-st%C3%A5r-over-for-afg%C3%B8rende-klimavalg
9 – Videnskab.dk, “Grøn omstilling: Bør vi droppe offentlig forskning i kød og mejeriprodukter?”, https://videnskab.dk/teknologi-innovation/groen-omstilling-boer-vi-droppe-offentlig-forskning-i-koed-og-mejeriprodukter