Læs her hvorfor det borgerlige miljøudspil er uholdbart, samt hvad der i stedet bør gøres.
For nylig annoncerede flere borgerlige partier et nyt miljøudspil. Traditionen tro er det så langt fra at være grønt, bæredygtigt og rationelt, som det overhovedet kan være. *1 I front for dette forslag står partiet Venstre, landbrugserhvervets tro vogtere. Venstre holder ofte den liberale fane højt, og afviser per definition alt snak om statsstøtte. Når det drejer sig om landbruget er de dog spøjst nok altid fortalere for at implementere selv samme, og det endda til en branche som ellers i forvejen nyder godt af både stats- og EU støtte. Dobbeltmoralen er så tyk at man kan skære i den.
Venstre fremstår generelt besatte af tanken om at skabe vækst. De er dog sjældent særlig optagede af hvilken form for vækst der ønskes opnået. I debatten vedrørende landbrug argumenterer de ofte for, at for meget bureaukrati, samt såkaldt ‘overimplementering’ af miljøkrav, afholder det danske landbrug fra at skabe øget vækst. Deres argumenter bærer præg af en reel mangel på substans. Deres fravær af en bæredygtig og ambitiøs fremtidsvision for landbruget er også tydelig.
Der er ikke lige frem behov for at slække på miljøkravene. I årtier er der gjort en indsats for at genoprette natur og rense grundvand i Danmark, efter landbrugets komplette destruktion af selv samme. At have høje miljøkrav er en fremtidsinvestering. Der er ellers en almen tro i samfundet på, at den største krise vi står over for er af økonomisk karakter. Et stort flertal blandt folk med videnskabelige og akademiske kompetencer vil dog gøre opmærksom på, at det er en anden krise der tager titlen som den største. Det er miljø-, ressource- og klimakrisen vi her taler om. Løser vi ikke denne krise, mister alle andre kriser deres betydning i en verden som vil være blevet ubeboelig. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at der nu én gang for alle gøres noget ved den omtalte altoverskyggende krise. I ambitionen for at løse den er landbruget en central interessent. Det er i denne kontekst at argumenterne fra Venstre mangler substans, for alle lande vil med tiden unægtelig blive tvunget til at implementere lige så høje miljøkrav som dem Danmark følger nu, og som i øvrigt end ikke er tilstrækkelige. Kravene bør derfor i det mindste fastholdes, og i virkeligheden også opstrammes – bestemt ikke slækkes.
Venstre argumenterer også for nødvendigheden for at skrue op for antallet af grise der ‘produceres’ pr. år. Her har vi vanen tro et eksempel på obskur samlebåndsmentalitet, helt i tråd med det der foreskrives i teorien om det industrialiserede tankesæt. For det første anskuer de levende væsener som produktionsenheder på et samlebånd. For det andet tænker de kun i kvantitet frem for kvalitet, i deres iver efter at skabe noget de fejlagtigt tror er muligt at skabe – ‘evig økonomisk vækst’. Danmark ‘producerer’ allerede et bizart højt antal grise årligt. Det fører allerede nu til en udtalt mangel på trivsel blandt de implicerede dyr, og til et massivt pres på natur og miljø. Vi bør ikke stræbe efter at skabe et monotont landskab, præget af endeløse rækker af grisefarme, massive beholdere til gylle og en konstant lugt af ammoniak og afføring. Det er ikke sådan vi bør forvalte vores jord. Det er ganske enkelt et alt for intenst opdyrket landskab, og er på beklagelig vis sådan Danmark ser ud i dag. At skrue op for antallet af ‘producerede’ grise gør heller ikke noget ved kiloprisen på produktet, som i øjeblikket er lavt, og det ændrer heller ikke på tendensen med at grise sendes syd på hvor omkostninger til slagtning er lavere. Endelig skal det noteres, at verden ikke har behov for yderligere produktion af kød – tværtimod.
Lad os i stedet se på hvad et parti som Enhedslisten for nylig foreslog. *2 De argumenterer for et ambitiøst fokus på kvalitet og omstilling til økologi. Se, der har vi et forslag der rent faktisk er rationelt. Danmark skal satse på kvalitet og på at skabe et image om bæredygtighed og ansvarlighed.
Her er med andre ord hvad der bør gøres: Danmark skal ikke blot fastholde de nuværende miljøkrav, men i virkeligheden implementere langt skrappere krav. På den måde skaber vi en førerposition med konkurrencemæssige fordele over for de lande der i de kommende år tvinges til at implementere lignende krav. Der skal skabes økonomisk fordelagtige vilkår for økologi, og intensiteten i dansk landbrugsproduktion skal sænkes markant. Hvis vi gør disse ting, har vi mulighed for at få løst de nuværende miljø- og klimaudfordringer.
Kilder
*1 Venstre, “Landbruget skal skabe mere vækst og flere arbejdspladser”, Venstre, http://www.venstre.dk/nyheder/node-5474c7f7793b7
*2 Enhedslisten, “Økologi skal redde dansk slagteribranche”, Enhedslisten, http://www.enhedslisten.dk/redningsplan-2014#