Giv plads til naturen – også i Danmark

Alt imens naturen stormer frem over store dele af Europa, står vi tilbage i Danmark med en natur og et miljø i krise, samt med en befolkning med en udbredt mangel på helt basal naturforståelse.

 

Her er en skarp iagttagelse: spørger du tilfældige borgere om hvad de tænker, når de hører ordet ’natur’, så vil du lynhurtigt konstatere en udbredt mangel på helt basal naturforståelse. Alle klichéerne skal du dog nok høre. ”Jeg bor i flotte naturomgivelser med udsigt til bølgende kornmarker og herregårde”, vil flere helt sikkert fremstamme. Og det lyder da måske også idyllisk, men det har nu intet med natur at gøre. Andre igen vil med stor iver berette om den park de ofte går tur i sammen med Fido eller Trofast. Her konstateres det samme problem dog; eksemplet er nærmest totalt blottet for natur.

 

Hvad de fleste borgere ofte anskuer som natur, er i stedet ofte snarere kultur og landbrug. Herregårde er bygninger, ikke natur. Områderne omkring dem er typisk karakteriseret af monokultur- og landbrugsarealer. Og så er der parkerne. De er herlige, og ofte fornuftigt indrettede med bænke og skraldespande, og man får da også en smule grønt serveret for øjnene, via de snorlige rækker af omhyggeligt passede og plejede bøgetræer. At kalde det natur, er dog nok lige at presse citronen en tand. Lad os i stedet være ærlige og sige det som det er; det er kulturlandskaber, og her må biodiversiteten træde i baggrunden til fordel for medlemmer af arten homo sapiens, som i stort antal kan forefindes i habitatet på lørdagsudflugter, ofte medbringende sixpacks og engangsgrilll.

 

At så mange mennesker mangler en helt basal naturforståelse, er et problem. For når debatten om natur og miljø raser, så vil de fleste mangle det basale fundament der skal til, for på ordentlig vis, at tage stilling til sagens substans.

 

For her er sagens substans, og det altoverskyggende problem: naturen er under pres, og der er alt for lidt af den. Man skulle derfor tro, at de fleste borgere havde sat sig ind i, hvad natur egentlig er. Det har de dog som nævnt desværre ikke. Den manglende naturforståelse kommer til udtryk når borgere konsekvent og fejlagtigt omtaler intensivt opdyrkede monokulturlandskaber som værende natur. Det kommer til udtryk når de forventer og kræver, at skove ’passes og plejes’, herunder at væltede og døde træer fjernes, samt døde dyr afhentes af Falck. Og så kommer det ikke mindst til udtryk når de omtaler rovdyr såsom ulve som såkaldte ”glubske og blodtørstige væsener”, og som væsener der ”stresser vildtet”, på trods af, at de blot helt naturligt, som de rovdyr de nu en gang er, går på jagt efter byttedyr.

 

Den utilstedelige ulve-hetz som eksempel på den manglende naturforståelse

Den almene borger har generelt udviklet en følelsesladet forståelse for naturen, som værende et idyllisk og nærmest eventyrligt sted. Virkeligheden er en helt anden. I naturen foregår en evig kamp for overlevelse. Kampen om liv og død skal have lov at udspille sig. Også i den danske natur. Når skovens træer vælter, så lad dem ligge. De giver grobund for en masse dyreliv. Finder man et dødt rådyr, så lad det ligeledes ligge, i stedet for at fjerne det, som man typisk gør i dag. Naturen skal have lov at passe sig selv, og giver vi den mulighed for det, så vil vi som besøgende i naturen få nogle meget mere fascinerende oplevelser. Og det vil være tilfældet uanset om man benytter naturen til jagt, lørdagsskovtur eller som motionsdestination.

 

Det har nu stået klart i nogle år, at ulven er vendt tilbage til Danmark efter over 200 års fravær. En yderst glædelig begivenhed, men som forventet skaber det også kontroverser. Ulven som art repræsenterer nemlig alt det som mange mennesker ikke kan lide: det vilde og ukontrollerede. Kobler man det op med det faktum, at de fleste borgere ganske enkelt ikke forstår hvad natur er, så er det desværre håbløst forventeligt, at politikere, selv i 2017, lader sine holdninger om artens tilbagekomst til Danmark præge af halvdårlige eventyr frem for videnskab. Visse politikere, særligt uuddannede personager fra Dansk Folkeparti, har allerede talt for, at de få ulve der nu har slået sig ned i Danmark skal skydes. Ud over at forslaget strider mod EU’s habitatdirektiv, så er det samtidig et håbløst forslag. Vi ved nemlig, at ulven generelt er ekstremt sky og bange for mennesker, og at der derfor ikke er grund til at frygte, at børn vil ”blive taget”. Det er i det hele taget tragikomisk at antage, at ulve på glubsk vis vil snuppe små børn. Det er som at høre Helen Lovejoy, en figur fra den populære kult-tegnefilmsserie The Simpsons, som ikke ses og høre lave andet, end konsekvent at bede borgerne i Springfield om venligst at ”tænke på børnene”.

 

Men selvfølgelig skal vi tage borgernes bekymringer seriøst. Sagen er dog den, at der allerede er vedtaget en forvaltningsplan for ulve i Danmark, og det med at de skulle være farlige, er noget der primært hører sig til i halvdårlige eventyr. *1 Det er korrekt, at ulve allerede har snuppet får fra landmænd, men her er pointen: forvaltningsplanen giver tilskud til, at man som landmand kan få opsat beskyttende hegn. De landmænd der har sat det op har ikke oplevet yderligere tab af landbrugsdyr. Mister man dyr i perioden op til man får sat et hegn op, ja så gives der endda kompensation fra staten. Summa summarum er, at der ikke er noget at brokke sig over.

 

Visse dele af landbruget har desværre bare en ærgerlig tendens til altid at klage. Enten regner det for lidt, ellers regner det for meget. Det næste øjeblik har de det for hårdt økonomisk, på trods af at branchen tilgodeses af økonomiske støtteordninger som ingen andre. Hav venligst lige proportionerne i baghovedet her, kære medborgere; der ’produceres’ over fem gange så mange svin årligt i Danmark som der lever mennesker. Imens er der konstateret en håndfuld ulve i landet. De har endda fået unger. At råbe til gevær, og påkalde sig retten til at udrydde arten, som endda er beskyttet af EU’s habitatdirektiv, er aldeles bizart. Gør man det på baggrund af sin portrættering af ulve som var de taget fra eventyret om Rødhætte Og Ulven, ja så må man affinde sig med at blive karakteriseret som værende en decideret natur-analfabet.

 

Selvfølgelig skal vi da også have landbrug. Det er som bekendt en vigtig industri, og vi kan ikke klare os uden den. *2 Men igen, der findes et ord der hedder ’proportioner’. Lade os lige, endnu en gang, få styr på netop dem. Behøver vi virkelig at lade branchen beslaglægge så stort et areal som den gør? Behøver vi virkelig at lade branchen ’producere’ fem gange så mange svin årligt som der er indbyggere i Danmark? Når vi tager bestik af det faktum, at vi står med et nærmest uoverskueligt klimaproblem, og at landbruget står for op imod 24 % af det årlige globale drivhusgasudslip *3, så burde vi kollektivt som art stoppe op og begrænse de mest ødelæggende dele af industrien, for i stedet at promovere naturen. Det er sund fornuft, og det er god stil over for naturen, men også over for os selv, da den afledte klimakrise ikke kun er en trussel for miljøet og naturen, men også for mennesket.

Læs også: Miljøet under vedvarende angreb efter vedtagelse af farce-landbrugspakke

Den totale mangel på basal naturforståelse er et mentalt problem der skal løses

Emnet om natur versus menneskelig kultur er ikke kun et praktisk problem. Der er i sandhed også tale om et mentalt problem. For som tidligere beskrevet, observerer vi i dagens verden en total mangel på basal naturforståelse blandt de almene borgere. Først når vi får uddannet borgerne i hvad natur er, og hvad det ikke er, kan vi løse det praktiske problem. Det praktiske problem består i, at natur og dyrearter, på baggrund af menneskets hensynsløse levevis, presses og udryddes med så høj en hastighed, at forskere beskriver processen som jordens sjette masseudryddelse. *4 Det er spøjst at se hvordan de fleste danskere på den ene side raser når de hører, at der i lande verden over, år efter år, ryddes store regnskovsområder, samt udryddes truede dyrearter som elefanter og geparder, mens de på den anden side, på dobbeltmoralsk vis, ikke synes at have noget imod, at 56 % af Danmarks areal er beslaglagt af landbruget *5, og at naturen her til lands er presset i ekstrem grad. Er man som borger frustreret over elefanters manglende beskyttelse i udlandet, for så samtidig at kræve ulve skudt i Danmark, så er man godt gammeldags dobbeltmoralsk.

 

Den vilde natur stormer frem i vores nabolande 

Ønsket om, at give mere plads til den vilde natur, er ikke et følelsesladet og urealistisk ønske. Over alt i Europa stormer den vilde natur således frem i disse år. *6 Vi ved derfor at det kan lade sig gøre. Det er jo ikke sådan, som visse ekstreme dele af landbruget ellers vil lade dig fortælle, at landbruget vil gå neden om og hjem, i takt med at naturen igen får plads at boltre sig på.

 

En overordnet vision om at give plads til naturen 

Vi bør i fremtiden indrette os på en måde, hvor der i langt større udstrækning end i dag, gives plads til naturen. I stedet for, på industrielt tænkende vis, at beklage os over udkantsområders forfald, og kræve en ligelig fordeling af mennesker over samtlige kvadratmeter af landets areal, så burde vi i stedet omdanne store dele af udkantsområderne til natur. *7 Hvorfor er det alligevel lige, at vi nødvendigvis skal have menneskelige kulturlandskaber på hver en kvadratmeter af jordens overflade? Giv da plads til andre end bare mennesker! Som art bør vi hele tiden gå efter at højne vores etiske og moralske standarder, og at give plads til andre end bare os selv, er i den grad noget der hører sig til i denne sammenhæng.

 

Måden hvor på vi driver natur- og miljøpolitik i Danmark skal ændres markant. Strategisk bør vi fremover stile efter, at få skabt store sammenhængende naturområder. Den danske natur er nemlig alt for fragmenteret. Får vi flere sammenhængende naturområder, strækkende sig over store arealer, får vi bedre betingelser for større biodiversitet.

 

Endelig skal naturen have lov til at være vild. Vi har allerede masser af skove med træer i snorlige rækker, bænke og stisystemer. De er til stor glæde for friluftsmennesker, og det er super godt. Vi kan da også sagtens bruge flere af disse. Det er trods alt bedre, at vi får anlagt en ny kulturskov, end at der bygges endnu en svinefabrik, eller anlægges endnu en monokultur-kornmark. Pointen er dog, at det er den vilde og utæmmede natur vi har behov for. Flere skove som får lov at passe sig selv uden indblanding fra mennesker. Flere vådområder. I det hele taget flere områder hvor naturen får lov at passe sig selv.

 

Mennesket bør som art kollektivt begynde at give plads til naturen. For naturens egen skyld. Drop det der med hele tiden primært at spørge, hvad vi selv får ud af det. Praktisk og mentalt er der en del der skal ændres i den måde vi driver natur- og miljøpolitik på her til lands.

 


 

Kilder

*1 Bo Håkansson, ”Vi skal udrydde konflikterne, ikke ulven”, Danmarks Naturfredningsforening, http://www.dn.dk/nyheder/vi-skal-udrydde-konflikterne-ikke-ulven/

*2 Kristoffer Lerche-Thomsen, ”Miljøet under vedvarende angreb efter vedtagelse af farce-landbrugspakke”, lerche-thomsen.dk, https://lerche-thomsen.dk/miljoet-under-vedvarende-angreb-efter-vedtagelse-af-farce-landbrugspakke/ 

*3 EPA, ”Global Greenhouse Gas Emissions Data”, EPA – US Environmental Protection Agency, https://www.epa.gov/ghgemissions/global-greenhouse-gas-emissions-data

*4 Morten Greve, ” Forskere slår alarm: Klodens dyr udryddes i hobetal”, DR, http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/forskere-slaar-alarm-klodens-dyr-udryddes-i-hobetal

*5 Danmarks Naturfredningsforening, ”Ny publikation: Sådan ligger landet – tal om landbruget”, Danmarks Naturfredningsforening, http://www.dn.dk/nyheder/ny-publikation-sadan-ligger-landet-tal-om-landbruget/

*6 Sanne Maja Funch, ”Naturen vender tilbage”, Information, https://www.information.dk/mofo/foregaar-europas-natur-lige-fuldstaendig-fantastisk

*7 Urland, ”Et land til vild natur”, Urland, http://urland.dk/w/portfolio/et-land-til-vild-natur