Miljøet under vedvarende angreb efter vedtagelse af farce-landbrugspakke

Da den daværende opposition for godt 2 år siden annoncerede et miljøudspil, blev det i en artikel retfærdigvis omtalt som værende kulsort. Udspillet var nemlig totalt blottet for grønne tiltag. Allerede den gang blev der advaret mod udspillets negative konsekvenser for miljøet. Nu er landbrugspakken så vedtaget, og med den følger konkrete tiltag som er nær identiske med dem fra det oprindelig udspil.

Her er 3 årsager til at pakken er useriøs, miljøskadelig og til at den ganske enkelt ikke gavner os positivt:

1. Slækkelse af miljøkrav er en dårlig forretning, og landbruget sviner nok i forvejen
Med landbrugspakken følger talrige slækkelser af de danske miljøkrav. Nu bliver det muligt for landmænd at gøde mere, ’producere’ flere dyr, og i det hele taget intensiveres den danske landbrugsproduktion. Det er en yderst uheldig udvikling, da vi i forvejen står med en landbrugssektor der sviner nok. Ifølge det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA, står landbrugssektoren globalt for mindst 24% af det årlige drivhusgasudslip. *1 Det er særligt landbrugets kødproduktion der bidrager negativt. Hvor meget den bidrager med CO2-mæssigt har været omdiskuteret i de senere år. Der er dog ingen hæderlige forskere der for alvor betvivler, at industrien udleder uforholdsmæssigt meget CO2. Diskussionen går snarere på hvordan man skal måle udledningen. I 2006 publicerede den amerikanske fødevare- og landbrugsorganisation FAO en rapport, hvori landbrugets kødproduktion blev anslået til at stå for 18% af verdens drivhusgasudledning. *2 I 2009 kom den amerikanske grønne tænketank Worldwatch Institute dog frem til et noget andet tal. I deres analyse medtog de en hel række af direkte og indirekte effekter, herunder rydning af naturområder til brug for dyrkning af afgrøder til landbrugsdyrene mm. Det betød, at deres estimat lå på det skræmmende høje tal 51%. *3 Uanset hvordan man så end vælger at måle landbrugets kødproduktion, så står det under alle omstændigheder klart, at industrien udleder alt for meget. Det er et kæmpe problem, og der skal ganske enkelt gøres en indsats her i fremtiden.

Indtaget af kød skal ned på globalt plan. Og der er da også rigeligt potentiale for det; I Danmark er kødforbruget nærmest eksploderet over det seneste århundrede. Hvor den gennemsnitlige dansker i 1955 indtog 65 kg kød, var tilsvarende tal steget eksplosivt til 113 kg i 2000. *4 I 2010 berettede Danmarks Statistik om en såkaldt mængde kød ”til rådighed til forbrug” på 89 kg, mens interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, som oftest er at finde som hovedskyldig i diverse skandalesager, kun går med til at berette om et årligt forbrug på 48 kg pr. år. *5 De argumenterer nemlig, at Danmarks store eksport skulle betyde, at den enkelte danskers individuelle kødforbrug er noget lavere end hvad flere andre kilder beretter. Selv hvis de havde ret, ville det ikke ændre på problemet: der produceres alt for meget kød i Danmark. Kødproduktion og –indtag skal mærkbart sænkes. Det er et af de letteste tiltag vi kan tage i brug, for at løse det gigantiske klima- og miljøproblem. Tiltaget synes dog at skabe vrede blandt mange indædte kødelskere. Men tag det til efterretning folkens – ordet ’moderation’ er relevant for jer i denne sammenhæng.

Ud over at udviklingen ifm. vedtagelsen af landbrugspakken er uheldig, er den også uklog. Her er nemlig en forudsigelse: i fremtiden vil alverdens landbrugslande i større grad komme til at konkurrere på kvaliteten, frem for kvantiteten. Landbruget vil nemlig gradvist blive mødt med stadig skrappere miljøkrav. Skal den globale klimaudfordring løses, skal landbruget nemlig til at stramme op. Hvad det så betyder for Danmark er, at vi bør fastholde vores relativt skrappe miljøkrav. De giver nemlig konkurrencefordele. I særdeleshed i et fremtidsscenarie som det netop omtalte. Og tag nu i øvrigt ikke fejl: landbruget er og bliver et vigtigt erhverv, og vi kan ikke klare os uden det. Her fra opfordres de danske landmænd derfor til at satse på økologi og kvalitetsvarer der er kræset for. Alt dette i stedet for den rene fokus på kvantitet. Det kan skabe høj brandingværdi for dansk landbrug, øgede indtægter og ikke mindst bedre vilkår for miljøet. Flere og flere landmænd omlægger således også til økologi i disse år *6, og det ny nordiske køkken gør sit indtog verden over med budskabet om kvalitetsråvarer. Fortsæt den trend! For det bør for alle efterhånden stå klokkeklart, at vi simpelthen ikke kan blive ved at producere fødevarer på den måde vi globalt set gør det nu. Klimaet kan ikke holde til det. Det ligger ellers i tidsånden konstant at tale om vækst, og det gør landbrugspakken da også. Den gør det bare i alt for stor grad, i stedet for også at tale om bæredygtige tiltag for at styrke miljøet. Vi kan bare ikke blive ved at vækste på den her måde, med mindre målet er at vi skal vækste os selv og vores omverden ihjel. Slækkelse af miljøkrav, i iveren efter at skabe økonomisk vækst, er selv sagt ikke en fremtidssikret strategi.

2. Vi producerer allerede alt for mange grise
Den danske svineproduktion er usund og alt for intens. I udlandet ser man i stigende grad på Danmark, som et land hvor der produceres enormt mange svin, men hvor det sker på bekostning af miljø, dyrevelfærd og produktkvalitet. Alligevel har Venstre ved flere lejligheder talt om vigtigheden i, at svineavlere skal kunne få lov til at ’producere’ flere grise. Her er pointen dog: der produceres allerede alt for mange. Der er et eller andet galt når end ikke en årlig produktion af 5 gange så mange grise som landets befolkningstal er nok for Venstre. *7 Priserne på produktet stiger ikke nødvendigvis i takt med at der produceres flere svin, og under alle omstændigheder skal miljøet ikke udsættes for det pres en stigende svineproduktion medfører.

3. Der skal være plads til og tages hensyn til naturen
Det helt store problem ved landbrugspakken er dens underliggende ideologi. Idéen om at hver en kvadratmeter af jordens overflade er til for at skabe vækst, samt at alt skal kontrolleres af mennesker, er altødelæggende. Vi har brug for et reformeret natursyn hvor der i øget omfang tages hensyn til miljø og biodiversitet. Det bliver der på ingen måde gjort i landbrugspakken, og der fejler den totalt.

Og her står vi så nu. Landbrugspakken blev vedtaget i en farceagtig affære, hvor afsløringerne til sidst væltede frem; ministeren havde sløret og fusket med tallene *8, og interesseorganisationer såsom Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug havde stået på fløjen og trukket lidt for meget i trådene. *9 I sidste ende førte det til ministerens afgang. I stedet har vi nu Esben Lunde Larsen på posten. En ung, urutineret og ikke synderligt kompetent mand til jobbet. Samtidig en ung gut der flirter med anti-videnskabelige idéer, og tanker om kreationisme. *10 Senest har han været dybt involveret i den seneste skandalesag i kølvandet på vedtagelsen af landbrugspakken. Denne gang drejer det sig om MRSA, og landbrugets bizart høje forbrug af antibiotika, hvor Fødevarestyrelsen netop har indrømmet, at de ved flere tilfælde har frasorteret centrale anbefalinger fra førende eksperter om bekæmpelse af svine-MRSA. *11 Ja, det står i sandhed sølle til i højre side af folketinget, med hensyn til den videnskabs- og miljøpolitiske forståelse.

Opsummeret kan vi slå følgende fast: Når retorikken fra Venstre lyder, at ”Danmark bliver rigere af den nye landbrugspakke”, så er det bizarre tendenser der her spores. For landbrugets hærgen og ødelæggelse af natur, miljø og klima er så stor, at den altoverskyggende miljø- og klimakrise forværres år for år. Og det endda i en tid hvor vi ellers burde være i fuld gang med at løse den. Økonomisk vækst er vigtigt, men fremtiden tilhører de som evner at forstå, at vi skal have bæredygtig vækst. Lige nu handler det landbrugspolitiske spørgsmål om, at vi skal få alle, inklusiv landbruget selv, til at tage del i kampen for at redde vores alles fremtid.

Til slut bør man i øvrigt notere sig, at betydningen af det danske landbrug ofte bliver oppustet gevaldigt. I virkeligheden er dets bidrag til statskassen beskedent, og erhvervet klarer sig økonomisk ringe, trods velpolstrede støtteordninger. *12 Igen, dette er ikke en krigserklæring mod erhvervet. Landbruget er vigtigt. Der skal produceres fødevarer. Det kommer dog til at skulle foregå på en drastisk anderledes måde i fremtiden.

Hvad skal vi så gøre? Her er en fremtidssikret 3-punkts-plan:

1. Implementer skrappe miljøkrav
Danmark bør søge at opnå konkurrencefordele via skrappe miljøkrav. Alle andre lande vil med tiden alligevel blive tvunget til at implementere selv samme, så det handler om at tage førerpositionen nu. Du kan også kalde det rettidig omhu.

2. Sats på kvalitet frem for kvantitet
Landbruget opfordres på det kraftigste til at satse på økologi og kvalitetsvarer, frem for ensporet fokus på kvantitet. Lad os få brandet Danmark som landet med højkvalitetsvarer inden for landbrugssektoren.

3. Reformér borgernes syn på landbrug og produktion
Dernæst opfordres befolkningen til at reformere deres syn på landbrug og produktion. Man må bare konstatere, at der skal produceres mindre kød, hvis vi vil løse den altoverskyggende klimaudfordring. Det positive her er, at hvis vi for alvor sætter ind over for kødproduktionen, så er der også enorme forbedringer at hente. Landbrugssektoren står for et svimlende højt bidrag på 47% af den samlede menneskelige metan-udledning. *13 Og problemet med netop metan som drivhusgas er, at den opvarmer atmosfæren langt mere intenst end CO2. Til gengæld nedbrydes den i atmosfæren på kun 8 år, mod over 100 år for CO2, så vi vil lynhurtigt kunne spore massiv fremgang, hvis vi globalt skruer godt og grundigt ned for kødproduktionen.

Opsummeret fører det os så tilbage til den vedtagne landbrugspakke. Den bidrager yderst negativt, og den er ensporet fokuseret på at skabe kortsigtet økonomisk vækst for en industri vi ganske vist altid vil have brug for, men som pt. generelt bidrager negativt. Der er kun én måde at sige det på det her: landbrugspakken er en ommer.